Sensation lurede trods stort sønderjysk CL-nederlag
Sønderjyske førte midtvejs i tredje periode, men tabte alligevel klart til svenske Rögle i Champions League.
Sønderjyskes ishockeyherrer tabte ganske vist også den sidste kamp i Champions League, men holdet leverede længe en fornem indsats mod det stærke svenske mandskab fra Rögle.
På udebane tabte sønderjyderne godt nok med 3-8, men opgøret var helt åbent indtil midten af tredje periode, hvor en lille sensation lurede ved stillingen 3-2 til det danske hold.
Men derfra leverede hjemmeholdet en magtdemonstration.
Nu fik Rögle sin førsteplads med 14 point, mens Sønderjyske slutter sidst uden point.
Alligevel sluttede Sønderjyske af med en præstation, der længe var meget positiv.
Rögle bragte sig på 2-0 i anden periode, efter at den første havde været målløs, men Sønderjyske svarede overraskende tilbage.
Shawn O'Donnell reducerede til 1-2 midtvejs i anden periode, og inden for 30 sekunder i tredje periode udlignede Mads Eller til 2-2, inden Martin Eskildsen også bragte Sønderjyske foran med 3-2.
Det blev dog dyrt for Sønderjyske, at Shawn O'Donnell blev idømt en længere udvisning. Den udnyttede Rögle til at vinde klart. I løbet af seks minutter scorede hjemmeholdet seks gange.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned