Sent Mohamed Salah-mål sender Egypten til VM
Liverpool-angriberen Mohamed Salah blev helten for Egypten, da landet kvalificerede sig til VM i Rusland. Foto: /ritzau/AP/Alexander Zemlianichenkoarkiv
/ritzau/AP/Alexander Zemlianichenkoarkiv
Mohamed Salah sendte Egypten til VM med en straffesparksscoring dybt inde i tillægstiden mod Congo.
Som den 15. nation blev Egypten søndag klar til VM i fodbold næste sommer.
Kravet var en sejr hjemme over Congo, der ligger sidst i VM-kvalifikationsgruppen, men Egypten skulle dybt ind i overtiden for at sikre sejren på 2-1.
Liverpools hurtigløber Mohamed Salah omsatte et straffespark i femte tillægsminut, efter at Congo havde udlignet i 88. minut.
Det var også Mohamed Salah, som tidligere i kampen sendte Egypten på VM-kurs med sin første scoring i kampen efter godt en times spil.
Uafgjort ville betyde, at Egypten skulle kæmpe i sidste spillerunde for at sikre VM-pladsen, men med sejren er turen til Rusland sikker.
Holdet er fire point foran Uganda med blot én kamp tilbage.
Egypten er det andet afrikanske hold, som har sikret deltagelsen ved VM, efter at Nigeria lørdag også blev VM-klar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned