Sent straffespark redder Hjulmand i premieren
Den danske træner Kasper Hjulmand har fået en halvskæv start på jobbet i spidsen for den tyske klub Mainz, men Hjulmand kan ånde lettet op efter Bundesliga-premieren søndag eftermiddag.
Et straffesparksmål fire minutter inde i dommerens overtid sikrede nemlig Mainz 2-2 på udebane mod oprykkeren Paderborn og forhindrede dermed endnu en nedtur for det danske trænerteam i den tyske klub.
Under Hjulmand er Mainz startet sæsonen med at ryge ud af Europa League-kvalifikationen og dernæst floppe i den tyske pokalturnering, og derfor var det vitalt at få noget med hjem fra mødet med oprykkerne.
Og Ja-Cheol Koos scoring på straffespark sikrede altså Mainz et point efter en kamp, hvor begge hold viste stor energi og knap så meget fantasi.
Mainz kom også bedst fra start og kom i spidsen efter en god halv time.
Johannes Geis sendte et velplaceret frispark af sted, som Paderborn-keeper Lukas Kruse kun med det yderste af neglene fik reddet. Men Shinji Okazaki var hurtigst over returbolden, som han sendte i nettet med en bred inderside.
Blot fire minutter senere gik det dog galt i den anden ende for Hjulmands tropper, og det var mere eller mindre selvforskyldt.
Geis sendte upresset bolden lige hen i fødderne på Paderborns forward Elias Kachunga, der flot sparkede den i nettet fra kanten af feltet.
Målet slog Mainz noget ud af kurs efter en fornuftig start, og indsatsen udviklede sig især efter pausen til noget roderi.
Det lignede den helt store nedtur, da Uwe Hünemeier headede bolden i Mainz-målet fire minutter før tid, men Koo reddede altså dagen for den danske træner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned