Serbisk hadeopgør huser 16.000 tilskuere
16.000 tilskuere var på stadion til Beograd-opgør. Foto: Marko Djurica/Reuters
Marko Djurica/Reuters
16.000 tilskuere var til stede, da Partizan Beograd slog Røde Stjerne i serbisk pokalsemifinale.
Serbien har som de fleste andre lande taget sine forholdsregler under coronapandemien, men onsdag aften blev der lukket op for sluserne, da det hadefulde Beograd-opgør løb af stablen.
I semifinalen i den serbiske pokalturnering var der således 16.000 tilskuere på lægterne, da Partizan på hjemmebane slog Røde Stjerne med 1-0.
De stod tæt og fortrinsvis uden masker eller mundbind.
Ligaen blev genstartet 29. maj, men det var for lukkede døre, da Røde Stjerne her sikrede sig mesterskabet.
I runden efter var et begrænset antal tilskuere på stadion til Røde Stjernes hjemmekamp.
Partizan-træner Savo Milosevic var glad for at have støtten tilbage fra tribunerne.
- Jeg takker fansene for deres fantastiske støtte. Det var dejligt at vinde foran sådan en kulisse. Det var nødvendigt med den slags støtte, og det var dejligt se tilskuere for næsten fuld kapacitet efter lang tid uden, siger Milosevic.
I finalen 24. juni i Beograd skal holdet møde Vojvodina.
Serbien har registeret lidt flere end 12.000 coronasmittetilfælde, 251 er døde med corona.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned