Serbisk målvogter stråler i Skjerns sikre pokaltriumf
Tibor Ivanisevic stod fremragende og var en stor del af årsagen til, at Skjern dukkede BSV i pokalfinalen i herrehåndbold. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
Tibor Ivanisevic var kampens altoverskyggende profil, da Skjern tævede BSV i herrernes pokalfinale i håndbold.
Nytilkomne Tibor Ivanisevic leverede en pragtpræstation i målet for Skjern Håndbold, som søndag vandt pokalfinalen med en storsejr på 27-20 over Bjerringbro-Silkeborg (BSV).
Ivanisevic var en levende mur især i første halvleg, og 13-7-føringen ved pausen lagde grunden til triumfen for det vestjyske mandskab.
Det var Skjerns tredje pokaltitel i historien.
Kampen åbnede ekstremt målfattigt, og især BSV's angrebsspil hang slet ikke sammen.
Samtidig stod Tibor Ivanisevic fremragende i Skjern-målet, og efter ti minutters spil stod det 3-0 til vestjyderne.
Mens spillet ikke var imponerende, så var tændingen det til gengæld. Fra kampens start var der hele tiden små bataljer spillerne imellem, og man fornemmede, hvor vigtig kampen var.
Selv om BSV kom med på måltavlen, så havde Skjern tiltvunget sig overtaget, og Ivanisevic fortsatte det gode spil i målet.
Da BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen efter godt 20 minutter kaldte til timeout ved stillingen 9-4 i Skjerns favør, havde Ivanisevic en redningsprocent på utrolige 71.
Den redningsprocent faldt kun til 70, inden Skjern kunne gå til pause med en føring på 13-7.
BSV's tårnhøje backprofil Nikolaj Markussen ramte slet ikke niveauet før pausen, men i anden halvleg fik han mere succes med sit skud.
Flere gange fik BSV reduceret målforskellen med nogle mål, men hver gang svarede Skjern igen og holdt BSV fra livet.
Med Ivanisevic i fortsat topform mellem stængerne satte Skjern kursen direkte mod pokaltitlen, og sejren kom aldrig for alvor i fare i de sidste 30 minutter.
Sejren betyder også, at Skjern er sikret en plads i næste sæsons EHF Cup.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned