Serena Williams beklager sig igen over dopingkontrol
Serena Williams mener, at de amerikanske antidopingmyndigheder besøger hende for ofte. Foto: Toby Melville/arkiv/Reuters
Toby Melville/arkiv/Reuters
Tennisspilleren mener, at antidopingmyndighederne tester hende for meget i forhold til andre spillere.
Tennisstjernen Serena Williams har det fint med at få besøg af kontrollanter fra antidopingmyndighederne.
Men den tidligere verdensetter mener, at hun oftere end andre amerikanske tennisspillere bliver testet uden for konkurrence.
- Og så er det tid til den "tilfældige" test af kun Serena. Af alle spillere er det blevet bevist, at jeg er den, der bliver testet mest. Diskrimination? Det mener jeg. I det mindste holder jeg sporten ren, skriver Serena Williams på Twitter.
I et senere tweet har hun tilføjet:
- Men jeg er klar til at gøre, hvad der skal til, for at have en ren sport, så kom bare med det. Jeg er spændt, skriver hun.
Serena Williams har tidligere undret sig over antidopingmyndighedernes store interesse for hendes person.
Mediet Deadspin fortalte i juni, at Serena Williams fem gange i år var blevet testet af de amerikanske antidopingmyndigheder, flere gange end andre kvindelige tennisspillere.
36-årige Serena Williams, der har vundet 23 grand slam-titler i damesingle, opfordrede efter sit nederlag i Wimbledon-finalen til, at alle atleter skal testes på et lige grundlag.
Amerikaneren blev sidste år mor for første gang, da hun fødte en datter.
Tidligere i år vendte hun tilbage til tennisbanerne, foreløbig med andenpladsen ved Wimbledon tidligere i juli som det bedste resultat.
Serena Williams er i øjeblikket nummer 27 på verdensranglisten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned