Serena Williams drøner videre i French Open med sikker sejr
Serena Williams er videre i French Open. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Benoit Tessier/Reuters
I jagten på sin grand slam-titel nummer 24 spillede Serena Williams sig fredag videre i French Open.
Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams er klar til fjerde runde i grand slam-turneringen French Open.
Fredag eftermiddag snuppede hun en sejr på 6-4, 6-4 over landsmanden Danielle Collins.
I fjerde runde skal Serena Williams møde kasakhiske Elena Rybakina, der er placeret som nummer 22 på verdensranglisten.
Serena Williams, der selv er nummer otte på verdensranglisten, vandt første sæt i sikker stil efter et enkelt servegennembrud.
I andet sæt var Williams i lidt større problemer. Hendes serv blev brudt to gange. I anden halvdel af sættet hankede hun op i sig selv og vandt fem partier i streg.
Serena Williams jagter sin grand slam-titel nummer 24.
Tidligere fredag blev hendes vej mod triumfen på papiret en anelse lettere. Hviderussiske Aryna Sabalenka, der er nummer fire i verden, blev nemlig slået ud af turneringen.
Hende ville Serena Williams være ramlet sammen med i kvartfinalen, men nu venter i stedet enten russiske Anastasia Pavlyuchenkova eller hviderussiske Victoria Azarenka.
De er placeret lavere end Sabalenka på verdensranglisten og er på papiret lettere modstandere.
En plads i kvartfinalen kræver dog, at Williams nedlægger Elena Rybakina i fjerde runde.
Victoria Azarenka, der slog danske Clara Tauson ud i anden runde, spillede sig videre til fjerde runde efter en sejr over amerikanske Madison Keys.
Hos herrerne spillede andenseedede Daniil Medvedev sig videre i turneringen, da han slog amerikanske Reilly Opelka i tre sæt.
Også tyske Alexander Zverev, der er seedet som sekser, er klar til næste runde. Fredag fik han ram på serbiske Laslo Djere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned