Serena Williams er ude af opvarmningsturnering med skade
Serena Williams er ude af WTA-turneringen Yarra Valley Classic på grund af en skulderskade. I stedet kan hun se frem mod førsterundekampen i Australian Open mod tyske Laura Siegemund. Foto: Loren Elliott/Reuters
Loren Elliott/Reuters
Ashleigh Barty går videre til finalen i Yarra Valley Classic, efter at Serena Williams har trukket sig.
Tennisspilleren Serena Williams har trukket sig fra en opvarmningsturnering til Australian Open med en skulderskade.
Det oplyser turneringsarrangøren WTA i et opslag på Twitter.
Femteseedede Williams havde spillet sig frem til semifinalen i WTA-turneringen Yarra Valley Classic, hvor hun skulle have mødt verdensetteren Ashleigh Barty.
I stedet går australske Barty videre til finalen uden kamp.
Markéta Vondrousová fra Tjekkiet og Garbiñe Muguruza fra Spanien kæmper om den anden finaleplads.
I stedet kan Serena Williams se frem til Australian Open, hvor amerikaneren i næste uge møder tyske Laura Siegemund i første runde, såfremt hun bliver klar.
Kort før hun trak sig, havde den 23-foldige grand slam-vinder i single vundet over landsmanden Danielle Collins med 6-2, 4-6, 10-6.
Alle kampe i Melbourne blev torsdag udsat efter et coronatilfælde på et af de hoteller, hvor spillere og andre personer med tilknytning til Australian Open, har været i karantæne efter indrejse.
Siden blev alle testet negative, og spillet kunne genoptages fredag.
Hos kvinderne er kampene imidlertid blevet forkortet, så alle opvarmningskampene kan blive afviklet inden Australian Open.
Derfor er tredje sæt skåret væk og erstattet af en tiebreak, som vindes af den spiller, som først opnår ti point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned