Servestærk Tauson fortsætter lovende start på 2025 i Østrig
Clara Tauson fortsatte den lovende start på kalenderåret med en sikker sejr i østrigske Linz. (Arkivfoto). Foto: Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix
Clara Tauson lavede 11 serveesser i første runde i Linz, og danskeren er sikkert videre i turneringen.
Tennisspilleren Clara Tauson strøg sikkert videre fra første runde i WTA 500-turneringen i østrigske Linz.
Første udfordring for Tauson var ukrainske Anhelina Kalinina, der er nummer 48 i verden.
Tauson vandt sikkert i to sæt med cifrene 6-3, 6-3.
I anden runde venter rumænske Sorana Cirstea, der er nummer 70 på verdensranglisten.
Anhelina Kalinina viste tirsdag stor styrke og kvalitet i hendes baghånd, der dog kun voldte Tauson en smule problemer i få sekvenser.
Danskeren, der selv er nummer 39 på verdensranglisten, leverede selv på et topniveau med flere serveesser.
Det gjorde, at Tauson havde godt styr på egne servepartier, og hun snuppede derfor ganske passende første sæt med cifrene 6-3 efter et nyt servees. Det var Tausons syvende af slagsen i første sæt.
I andet sæt kæmpede Kalinina sig mere tilbage og tvang danskeren til flere fejl. Det ændrede dog ikke på, at Tauson kunne trække sejren i land med 6-3 i andet sæt.
Clara Tauson kom ind til turneringen i Østrig med en lovende præstation i Australian Open i bagagen.
Danskeren slog tjekkiske Linda Noskova og tyske Tatjana Maria i de to første runder af grand slam-turneringen.
I tredje runde røg Tauson dog ud til verdens nummer et og den på det tidspunkt dobbelte forsvarende vinder i Australian Open, Aryna Sabalenka.
Tauson leverede tennis på højt niveau og tabte i to sæt med cifrene 6-7, 4-6 til Sabalenka.
I opvarmningsturneringen til Australian Open WTA 250 i Auckland i New Zealand spillede Tauson sig helt frem til finalen og vandt mod Naomi Osaka, der måtte trække sig med en skade i finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned