Shakhtar-træner: Okore laver for mange fejl
FC Nordsjællands stærke midterforsvarer Jores Okore har fået masser af opmærksomhed fra Europas storklubber efter sine præstationer i Champions League.
Det 20-årige forsvarstalent har dog ikke taget Shakhtar Donetsk-træner Mircea Lucescu med storm. Træneren fastslår dagen før Champions League-mødet med FCN, at Jores Okore ikke er en spiller, som Shakhtar har kig på.
- Han er en meget god spiller, men han begår stadigvæk for mange fejl.
- Men jeg er sikker på, at han med tiden vil blive en stor spiller, siger Mircea Lucescu og konstaterer også, at der ikke er den store tradition for danske spillere i den ukrainske liga.
Shakhtar-træneren forventer en hård kamp i Parken tirsdag aften mod FCN.
- Det er en vigtig kamp for os, men den er lige så vigtig for FCN, fordi det er deres sidste Champions League-kamp i Danmark
- FCN har vist, at de har et godt hold, og vi forventer en meget hård modstander, siger Lucescu.
Det ukrainske storhold topper gruppe E med syv point, mens de danske mestre indtager sidstepladsen med et enkelt point efter fire kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie