SIF-chef freder Kent Nielsen trods elendig sæsonstart
- Kent Nielsen klør på, og vi har fuld tiltro til, at det nok skal lykkes os at få skabt et konkurrencedygtigt hold, siger sportschef Jesper Stüker om cheftræner Kent Nielsen, der ses på billedet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter nul sejre i otte kampe har SIF-ledelsen stadig tiltro til cheftræner Kent Nielsen.
Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, freder cheftræner Kent Nielsen, selv om klubben kun har skrabet tre point sammen i de første otte runder af Superligaen.
- Kent Nielsen klør på, og vi har fuld tiltro til, at det nok skal lykkes os at få skabt et konkurrencedygtigt hold, siger sportschef Jesper Stüker.
Oven på nederlaget til Randers FC søndag eftermiddag ligger SIF stadig sidst i Superligaen, men det ændrer ikke på, at sportschef Jesper Stüker fortsat tror på Kent Nielsen som klubbens cheftræner.
- Kent arbejder målrettet for at få det her op at stå. Der har været en positiv udvikling at spore i de seneste præstationer, og så går tingene op og ned en gang imellem.
- Imod Randers pegede pilen desværre nedad igen, siger sportschefen.
Cheftræner Kent Nielsen ærgrer sig over nederlaget til et bedre spillende Randers-mandskab.
- Det var klart et skridt tilbage for os i forhold til de seneste fire kampe, hvor jeg synes, at vi har spillet stærkt, siger Kent Nielsen.
Silkeborg-træneren har stået i situationen før, og han føler sig derfor også forberedt på, hvordan han og holdet skal komme videre.
- Vi har jo prøvet det før; det at være kritiske over for os selv, kigge på tingene og så arbejde videre - det er en del af trænere og spilleres dna, siger han.
Silkeborg skal på den anden side af landsholdspausen forsøge at hente sæsonens første sejr, når holdet får besøg af OB hjemme på Jysk Park.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned