Silende regn afbryder sidste Formel 1-træning på Hockenheim
Både Kevin Magnussen og holdkammerat Romain Grosjean havde god fart i deres biler til fredagens træninger. Foto: Ralph Orlowski/Reuters
Ralph Orlowski/Reuters
Kun ni af Formel 1-feltets kørere fik sat en tid under den sidste, regnvåde træning i Tyskland.
Det blev ikke til ret meget træning, da Formel 1-kørerne lørdag havde en sidste mulighed for at finpudse formen forud for kvalifikationen til søndagens grandprix på Hockenheim-banen i Tyskland.
Vedvarende regnbyger gjorde det svært for de 20 kørere, og flere nåede da heller ikke at sætte en tid, efter at regnen holdt alle biler i garagerne i halvdelen af den timelange træning.
Danske Kevin Magnussen var tidligt i træningsseancen ude at mærke asfalten i sin Haas-bil, men var én af 11 kørere, der ikke kom på tidstavlen.
Hurtigste mand var Sauber-køreren Charles Leclerc efterfulgt af holdkammeraten Marcus Ericsson og Sergey Sirotkin fra Williams.
Placeringerne skal dog tages med et gran salt, da flere kørere fik deres omgangstider ødelagte af andre biler, der var på afveje, og banens generelle beskaffenhed.
Senere lørdag skal startplaceringerne til søndagens løb findes.
Både Kevin Magnussen og holdkammerat Romain Grosjean havde god fart i deres biler til fredagens træninger.
I den sidste træning sluttede Kevin Magnussen med en tid, der gav en syvendeplads, mens Grosjean var en plads bedre.
Max Verstappen (Red Bull) sluttede hurtigst i anden træning med 1 minut og 13,085 sekunder som bedste tid.
Magnussen klokkede ind 1,104 sekund efter med sin bedste tid, og Grosjean var 0,889 sekunder efter.
Mercedes er formentlig meget opsat på at hente en hjemmebanesejr søndag, men bedømt på de to første træninger så er man også opsat hos Red Bull.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned