Søndag led AS Roma endnu et smertefuldt nederlag, denne gang hos Fiorentina, som vandt 3-0 over den pressede hovedstadsklub.
Og nu begynder Simon Kjærs træner Luis Enrique at tale om et muligt exit.
- Hvis jeg får fornemmelsen af, at spillerne ikke længere følger mig, så går jeg. Jeg bliver her ikke for pengenes skyld, siger Luis Enrique til Gazzetta dello Sport ifølge DPA.
Roma har tabt fem af de seneste otte kampe i den italienske Serie A, og holdet ligger aktuelt på ottendepladsen med 12 point op til førerholdet Juventus.
Klubbens fans var dybt utilfredse, da Roma søndag tabte til Fiorentina og fik tre spillere udvist. Efter kampen råbte tilhængerne: Ud med Enrique.
Roma-direktør Franco Baldini holder dog fast i sin støtte til den 41-årige spanier, som i denne sæson er debutant som træner for et professionelt førstehold.
- Vi tvivler ikke på Enrique, siger Franco Baldini.
Luis Enrique har tidligere været træner for Barcelonas reservehold.
De italienske medier har kritiseret den spanske træner i stærke vendinger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned