SK Aarhus lider sæsonens første nederlag på Falster
Aarhusianerne tabte med tre mål til Nykøbing Falster og har ikke længere maksimumpoint.
Der er ikke længere nogen hold med maksimumpoint i kvindernes bedste håndboldliga.
Søndag aften led SK Aarhus sæsonens første pointtab, da Jesper Holmris' tropper blev dukket 26-29 på udebane af ambitiøse Nykøbing Falster Håndboldklub.
Især en dårlig første halvleg blev dyr for gæsterne, der måtte gå til pausen bagud med fire mål, og selv om aarhusianerne efter pausen fik kontakt flere gange, var det hjemmeholdet, der var bedst i slutfasen.
En fem minutter lang scoringspause midt i anden halvleg gjorde, at gæsterne slap taget i falstringerne, der i den periode gik fra 18-18 til 21-18, og derfra så Nykøbing Falster-spillerne sig ikke tilbage.
Mens det var SK Aarhus' første nederlag i denne sæson, var det samtidig Nykøbing Falsters første sejr efter to uafgjorte kampe som indledning.
Klubben har skiftet det meste af holdet ud i sommerpausen og hentet flere prominente navne ind.
Landsholdsstjernen Kristina "Mulle" Kristiansen holdt dog forholdsvis lav profil mod SK Aarhus og blev kun noteret for to scoringer.
Tre spillere delte topscorerværdigheden for hjemmeholdet: Nanna Willumsen, Simone Spur Pedersen og Mariana Costa lavede alle fem mål.
Anne Sophie Okkels scorede otte gange for gæsterne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie