Skade gør Viktor Axelsen tvivlsom til Denmark Open
Viktor Axelsen har kun en uge til at blive klar til Denmark Open. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Den danske badmintonstjerne har problemer med det ene ben, men håber at blive klar til turneringen i Odense.
Hvis badmintonstjernen Viktor Axelsen er i stand til at løbe, vil han være i kapløb med tiden for at blive klar til Denmark Open, der begynder tirsdag i næste uge.
Axelsen kæmper nemlig med en skade i det ene ben, som forhindrer ham i at træne, og som derfor gør ham til tvivlsom deltager i den store internationale turnering i hans fødeby, Odense.
Det skriver TV2 Sport.
Den 28-årige fynbo er regerende verdensmester, europamester og olympisk mester og er turneringens klart største trækplaster.
Han har ikke opgivet håbet om at nå at blive klar, men erkender, at skaden under alle omstændigheder forstyrrer hans forberedelser.
- Det er klart, at det ikke er optimalt, men jeg håber og tror på, jeg kommer i gang med at træne i slutningen af ugen. Så jeg tror stadig på, at jeg skal spille, og jeg gør alt for at blive klar, siger Viktor Axelsen til TV2 Sport.
Bliver han frisk nok til at stille op, venter en barsk modstander allerede i første kamp.
Axelsen skal nemlig op imod Kunlavut Vitidsarn - manden han for mindre end to måneder siden besejrede i VM-finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned