Skadet Brøndby-spiller går glip af hele foråret
Kasper Fisker har været på banen i ti superligakampe i denne sæson. Her er han i aktion i en hjemmekamp mod Sønderjyske i september. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kasper Fisker skal opereres i foden og kommer ikke på banen mere i denne sæson.
Når den nye, midlertidige træner Martin Retov i de kommende uger og måneder skal forsøge at at få Brøndby tilbage på sporet, bliver det uden hjælp fra midtbanespilleren Kasper Fisker.
Fisker har i noget tid forsøgt at komme sig over et træthedsbrud i den ene fod, men nu er det blevet nødvendigt at operere.
Prognosen lyder på en pause på 10-12 uger, og derfor er Fisker ukampdygtig i resten af denne sæson, meddeler Brøndby på sin hjemmeside.
- Det er selvfølgelig superærgerligt, for jeg vil rigtig gerne spille fodbold og hjælpe holdet og Brøndby IF i den situation, vi står i nu, men nu må jeg hjælpe holdkammeraterne fra sidelinjen og i træningslokalet, så godt jeg kan, siger Kasper Fisker.
Den 30-årige midtbanespiller var en vigtig brik på sidste års sølvhold, men denne sæson har været mere ujævn.
Kasper Fisker er noteret for ti superligakampe og har ikke spillet fuld tid i nogen af dem. Han var senest på banen 9. december, da han fik otte minutter i 2-1-sejren på udebane over Vejle.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned