Måske bliver det et let valg for håndboldherrernes landstræner Ulrik Wilbek, når han skal vælge mellem Kasper Søndergaard og Kasper Irming på højre backpladsen til VM i Sverige.
Håndboldligaens topscorer Kasper Irming er nemlig tvivlsom efter en skade, han fik onsdag aften.
- Vi er selvfølgelig meget bekymrede, men det er umuligt at komme med en prognose på, hvor lang tid, Kasper Irming vil være ude, siger træner i Århus Håndbold, Erik Veje Rasmussen til Stiften.dk.
Kasper Irming har haft en fantastisk sæson for Århus Håndbold, og han ligger i øjeblikket øverst på ligaens topscorerliste.
Onsdag aften vrikkede han om på foden til træning i Århus.
- Han kunne ikke støtte på foden onsdag aften, men et røntgen af foden viser, at der heldigvis ikke er noget brækket. I aften skal foden skannes, og så ved vi forhåbentlig mere, siger Erik Veje Rasmussen.
Herrernes VM spilles i Sverige til januar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned