Der hersker kaos i tyrkisk fodbold for tiden.
Den kommende sæson, som oprindeligt skulle være gået i gang 5. august, er blevet udskudt i over en måned til den 9. september.
Det oplyser præsidenten for det tyrkiske fodboldforbund, Mehmet Ali Aydinlar, ifølge AFP til det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia.
Det sker efter, at en større bestikkelsessag truer med at rive tæppet væk under Fenerbahce og flere andre klubber.
Netop Fenerbahce er forsvarende mestre, og klubben skal angiveligt have fikset to ligakampe mod Eskisehirspor og Sivasspor. Klubbens præsident er i den forbindelse blevet anholdt.
Politiet har indtil videre fængslet 31 personer i sagen. Det drejer sig om klubdirektører, trænere og spillere.
Tyrkisk politi har mistanke om aftalt spil i 19 kampe i de to bedste fodboldrækker, herunder pokalfinalen mellem Besiktas og Istanbul Büyüksehir Belediyesi. Indtil videre har anklagemyndigheden dog ikke villet fortælle, hvilke beviser man har i de aktuelle sager.
Sagen kan desuden få stor betydning for de tyrkiske klubber, der har kvalificeret sig til europæisk fodbold i denne sæson. Både Fenerbahce og Trabzonspor er med i Champions League, men vil blive smidt ud, hvis mistanken om snyd bliver bekræftet.
Første runde i Champions Leagues gruppespil spilles 13. og 14. september - bare fire dage før den tyrkiske fodboldsæson efter planen skal gå i gang.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned