Skanderborg tager stort skridt væk fra direkte nedrykning
De grønklædte Skanderborg-spillere var stærkere end Tønder i mandagens kamp. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Joachim Ladefoged
Polfoto/Joachim Ladefoged
Skanderborg slog Tønder med 29-25 og har nu fire point ned til en direkte nedrykningsplads.
Skanderborg Håndbold tog mandag aften et stort skridt væk fra den direkte nedrykningsplads i 888 Ligaen.
På hjemmebane vandt Skanderborg bundbraget mod TM Tønder med 29-25, hvilket sender holdet op på 13 point.
Det er to flere end Tønder, der er nummer 13, og fire point mere end Randers, der ligger til direkte nedrykning på 14.-pladsen.
Skanderborg kan dog langt fra sige sig fri af muligheden for at rykke ned, da både en 12.- og 13.-plads medfører en tur i nedrykningsspillet.
Der resterer tre runder af grundspillet for Skanderborg og Tønder, mens Randers på sidstepladsen har fire kampe endnu.
I begyndelsen af mandagens bundkamp lignede Tønder et bedre bud på et hold, der kunne tage skridtet væk fra direkte nedrykning.
Sønderjyderne fik opbygget et forspring på 10-7, men så ramte holdet en scoringskrise. Det udnyttede Skanderborg til at bringe sig foran med 11-10, før gæsterne igen kom på scoringstavlen.
Føringen nåede også at skifte hænder et par gange i begyndelsen af anden halvleg, før Skanderborg med tre scoringer i træk opnåede et forspring på 21-18 efter 44 minutter, hvilket fik Tønder til at tage timeout.
Tønder-træner Claus Lyngsøes ord fik dog ikke den helt ønskede effekt, da hans hold ikke formåede at lukke hullet op til Skanderborg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned