Skarpe Sønderjyske ydmyger AaB i Aalborg
Sønderjyske har et godt tag på AaB i Aalborg, og det viste sønderjyderne endnu en gang, da holdet søndag vandt 4-1 over AaB på udebane. Foto: /ritzau/
/ritzau/
Sønderjyske hentede søndag deres tredje sejr i træk i Aalborg, da holdet vandt 4-1 over AaB.
Sønderjyske var skarpe søndag eftermiddag, da holdet på udebane vandt 4-1 over AaB i Alka Superligaen.
Jannik Pohl scorede for AaB, mens udeholdets scoringer blev sat ind af Philip Zinckernagel, Troels Kløve, Marcel Rømer og Mikael Uhre.
Resultatet betyder, at Sønderjyske ligger på en foreløbig andenplads, mens AaB indtager niendepladsen i Alka Superligaen inden de sidste tre kampe i anden runde er afviklet.
Sønderjyske scorede efter 16 minutter, da nytilkomne Jores Okore klodset begik straffespark. Philip Zinckernagel omsatte straffesparket til en 1-0 føring.
Minuttet efter var det AaB's tur til at få chancen fra 11-meter-pletten, da Sebastian Mielitz unødvendigt nedlagde Jannik Pohl i feltet.
Pohl eksekverede selv og sørgede for udligningen til 1-1.
Efter en halv times spil bragte Sønderjyske sig foran igen. Christian "Greko" Jakobsen fandt flot Troels Kløve i feltet, som headede føringen i mål.
Kort inden pausen udbyggede Marcel Rømer føringen til 3-1, da han med en følt inderside udplacerede Nicolai Larsen på et oplæg af "Greko".
AaB forsøgte efter pausen at presse udeholdet, men en afslutning i sidenettet fra Jannik Pohl og et hovedstød fra Kasper Pedersen var det tætteste, hjemmeholdet kom på en reducering.
I stedet lukkede Mikael Uhre reelt kampen, da han efter 65 minutter let gjorde det til 1-4. "Greko" lavede i den forbindelse sin tredje assist.
Der blev ikke scoret mere i opgøret, og Sønderjyske vandt for tredje gang i træk i Aalborg.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie