Skjelmose vender tilbage på cyklen med en ottendeplads
Mattias Skjelmose kørte en god enkeltstart på mandagens 1. etape i Baskerlandet Rundt. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Med en ottendeplads fik Mattias Skjelmose en god start på etapeløbet Baskerlandet Rundt.
Mattias Skjelmose var mandag tilbage på cyklen efter sit styrt i Paris-Nice og kørte en god 1. etape i World Tour-løbet Baskerlandet Rundt.
Den danske Lidl-Trek-rytter indledte Baskerlandet Rundt som nummer otte på mandagens enkeltstart, der var 16,5 kilometer lang.
Etapevinderen blev tyskeren Maximilian Schachmann fra Quick-Step, der var 12 sekunder hurtigere end Skjelmose.
Skjelmose satte nogle ord på sit comeback efter styrtet i midten af marts, hvor han frygtede en længere pause.
- Da jeg lå på asfalten i Paris-Nice, var jeg ret sikker på, at jeg havde brækket noget i benet eller hoften. Så jeg føler mig heldig ved at være her.
- Jeg havde nogle mindre komplikationer i benet, men jeg er her og kan træde i pedalerne, siger Skjelmose til Eurosport.
- Jeg leverede en god tidskørsel, selv om det ikke var den bedste i min karriere, siger han.
Danskeren følte sig træt på den sidste del af enkeltstarten, men han var i stand til at kæmpe sig til mål på ren viljestyrke, forklarer han.
Nummer to på mandagens enkeltstart blev UAE-rytteren João Almeida, der var under et sekund langsommere end etapevinderen i den meget tætte afgørelse.
Også nummer tre på etapen, Bora-rytteren Florian Lipowitz, var under et sekund langsommere end landsmanden Schachmann, der tog sin første sejr i næsten to år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned