Der blev leveret godkendte præstationer hele vejen rundt, men én spiller virkede ekstra tændt, da Danmark slog Sverige 24-20 ved GF World Cup.
Rikke Skov tacklede, parerede og skød som besat og havde stor andel i sejren.
- Jeg ville gerne slutte af med en sejr og spille en kamp, hvor vi gav os maksimalt, uanset om det så rakte til en semifinale eller ej. Og jeg syntes, at vi alle sammen brændte igennem, det var rigtigt fedt, siger hun.
Selv om semifinalen glippede, kan hun trods alt glæde sig over, at den ene danske sejr i tre kampe lige præcis var over svenskerne, som Danmark møder i indledende runde ved VM i december.
- Det var vigtigt frem mod VM, at vi vandt med fire mål over Sverige. Vi har gjort os nogle gode erfaringer med, hvordan deres spillere bevæger sig, og hvordan vi skal spille mod dem, og det tager vi med os, siger hun.
Viborg-spilleren kan nu se frem til et par dages træning, hvor holdet i fred og ro kan arbejde med det, der ikke lykkedes så godt.
- Vi har været gode til at rette til undervejs i kampene. Meget har været noget, vi hurtigt har aftalt i pausen.
- Det lykkedes også for det meste, men det ville være rart at nå derhen, hvor vi bare skal blinke til hinanden, og så sidder det, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned