Småskadet Antonsen bliver hjemme fra hold-VM i Kina
Anders Antonsen må se hold-VM hjemme fra sofaen. (Arkivfoto). Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen og Frederik Søgaard er i sidste øjeblik trukket ud af Danmarks trup til Sudirman Cup.
Skader forhindrer badmintonspillerne Anders Antonsen og Frederik Søgaard i at rejse med det danske landshold til VM for blandede hold i Kina.
Det oplyser Badminton Danmark i en pressemeddelelse.
Onsdag rejser danskerne til Kina for at spille turneringen, der også går under navnet Sudirman Cup.
Ifølge cheflandstræner Kenneth Jonassen turde holdet ikke tage risikoen ved at tage de småskadede spillere med.
- Vi havde selvfølgelig håbet, at Frederik og Anders var blevet klar, men de har nogle småskavanker, som de ikke er blevet helt kvit, forklarer han.
- Vi skal som udgangspunkt kunne bruge alle spillere 100 procent, og derfor vurderer vi, at de ikke er konkurrencedygtige nok til at tage af sted.
- Samtidig ønsker vi heller ikke at forværre deres skadessituation. Det er vi selvfølgelig super ærgerlige over både på deres og vores vegne, siger landstræneren i pressemeddelelsen.
I stedet er Lasse Mølhede udtaget til det danske landshold. Han kan få debut i Sudirman Cup-sammenhæng, hvis han kommer på banen.
Danmark er i gruppe med værtsnationen Kina samt Singapore og Egypten. Det danske hold tager hul på turneringen søndag klokken 11 dansk tid. Herefter venter der kampe tirsdag og torsdag.
Danskerne har ikke vundet en medalje ved Sudirman Cup siden 2013, hvor det blev til bronze. Det er aldrig lykkedes at vinde guld.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie