Snevejr forringer træning før topkamp
NFH strandet i Københavns lufthavn Foto: Privatfoto
Privatfoto
NFHs ligahold er strandet i lufthavnen i København på grund af snevejr i Tyskland. Det giver dårligere forberedelse inden kamp.
NFHs trup skulle have været med fly til Frankfurt fredag formiddag klokken 10.20 for at mellemlande, inden turen skulle gå videre til Stuttgart.
Men et voldsomt snevejr over Frankfurt har aflyst flyet og spillere, trænere og så videre kan først komme afsted med et direkte fly til Stuttgart klokken 16.35 fredag eftermiddag.
- Det kommer til at betyde en del for forberedelserne inden EHF kampen lørdag aften i TuS Metzingen, siger cheftræner Niels Agesen.
- Planen er nu, at vi efter landing i Stuttgart kører direkte til hallen i Metzingen og træner, derefter til hotellet for at spise og sove.
Men flere af spillerne vil ikke kunne træne optimalt i aften lige efter flyveturen, som får deres led til at hæve, siger Niels Agesen.
-Yderligere er vi nødt til at droppe at se en video med TuS Metzingen, og må træne ud fra de dessiner vi trænere kan give spillerne. Vi har samtidigt valgt, at der på grund af den hårde kamp i morgen ikke bliver almindelig træning lørdag, men blot en gåtur og mental opladning, fortæller cheftræneren fra lufthavnen i København.
Kampen fløjtes i gang lørdag klokken aften klokken 20 og den kan følges på Radio SydhavsØerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned