Solbakken kaster flere FCK-reserver ud på dybt vand
FC København-træner Ståle Solbakken har ikke udtaget flere af stamspillerne til torsdagens Europa League-kamp mod Atlético Madrid. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Efter nederlaget på 1-4 hjemme til Atlético Madrid skal FCK bruge returopgøret til andre ting end avancement.
FC København er rejst til Madrid for at spille en sidste europæisk fodboldkamp i denne sæson.
Alle - også FCK - regner ikke med flere kampe i Europa League, og det har en naturlig årsag.
Atlético Madrid vandt nemlig det første opgør med hele 4-1, så der er ikke meget spænding tilbage om den samlede sejr og billetten til ottendedelsfinalen.
Kampen kan dog stadig bruges til en masse, forklarer FCK-træner Ståle Solbakken på onsdagens pressemøde på Estadio Wanda Metropolitano i Madrid.
Således vil nogle af reserverne få chancen fra start som kantspilleren Nicolaj Thomsen.
- Nicolaj kom med en alvorlig skade, og han fik også en kraftig fiberskade i efteråret.
- Han har kæmpet lidt med tempoet. Jeg kaster ham ud på dybt vand, for han fortjener det. Han spiller fra start, siger Solbakken.
- Havde vi ikke tabt så stort som 1-4, så havde det set anderledes ud. Nu bruger vi nogle andre spillere.
- Men vi skal stadig spille en taktisk god kamp, siger han.
Nordmanden regner med, at angriberen Viktor Fischer skal spille 45 minutter for at komme ind i kamprytmen uden at risikere skader.
I stedet for førstemålmanden Robin Olsen bliver det reserven Stephan Andersen, som skal spille fra start.
- Lysten er mindst lige så stor. De her kampe er sjove at spille. Jeg skal forhåbentlig vise, at jeg stadig kan stå på mål, siger Stephan Andersen.
- Selvfølgelig bliver det en svær kamp. Jeg får nok at lave, og så kan jeg bevise mit værd.
- Det er ikke noget, jeg bliver videre nervøs over. Jeg har før bevist, at jeg kan levere, selv om der er gået noget tid mellem mine kampe, siger FCK-keeperen.
Kampen mellem Atlético Madrid og FCK fløjtes i gang torsdag klokken 19.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned