Solbakken smider Fischer i angrebet mod Atletico
Viktor Fischer skal sørge for FCK-kreativitet mod Atlético Madrid. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye
Scanpix/Anders Kjærbye
Viktor Fischer bytter en kantplads ud med en angrebsplads, når FCK møder Atlético Madrid i Europa League.
For anden gang i sin FC København-karriere er Viktor Fischer at finde i Ståle Solbakkens startopstilling, men for første gang starter landsholdsspilleren i angrebet, når FCK torsdag aften møder Atlético Madrid i Parken.
FCK-træner Ståle Solbakken indledte lørdagens superligakamp mod Randers med Fischer på venstre midtbane, men Solbakken har flere gange understreget, at Fischer er i stand til at spille på flere forskellige positioner.
Mod Atlético Madrid får Fischer den mindre bevægelige Pieros Sotiriou som angrebsmakker.
Federico Santander er henvist til bænken, men Solbakken garanterede onsdag, at Santander nok skal komme på banen.
I det centrale forsvar har nordmanden valgt at satse på Denis Vavro og Michael Lüftner, som spillede en del sammen i efterårssæsonen.
Det sender viceanfører Nicolai Boilesen ud på venstre back, mens Pierre Bengtsson er sendt på bænken.
På den centrale midtbane skal slovakken Ján Gregus være makker til anfører William Kvist, da Carlos Zeca har karantæne.
FCK's holdopstilling ser således ud (4-4-2):
Robin Olsen - Peter Ankersen, Denis Vavro, Michael Lüftner, Nicolai Boilesen - Robert Skov, Ján Gregus, William Kvist, Rasmus Falk - Viktor Fischer, Pieros Sotiriou.
16.-delsfinalen mellem FC København og Atlético Madrid begynder klokken 21.05.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned