Solbakken sparer Falk og Pavlovic mod Lokomotiv Moskva
Formstærke Rasmus Falk bliver sparet og skal ikke spille torsdagens kamp ude mod Lokomotiv Moskva. Foto: /ritzau/Anita Graversen
/ritzau/Anita Graversen
FCK-træner Ståle Solbakken har valgt at spare profilerne Rasmus Falk og Andrija Pavlovic mod Lokomotiv Moskva.
FC Københavns kantspiller Youssef Toutouh er småskadet, og Rasmus Falk og Andrija Pavlovic bliver sparet og rejser ikke med til torsdagens Europa League-kamp ude mod Moskva.
FCK-træner Ståle Solbakken har til gengæld udtaget Tom Høgli, Nicolaj Thomsen og Nicolai Boilesen, som alle tre har været ude med skader.
Kantspilleren Benjamin Verbic er også til disposition, da slovenerens karantæne kun omfatter Superligaen.
Erik Johansson, Federico Santander, Mikael Antonsson og Ján Gregus er fortsat på skadelisten hos FCK.
Solbakken må kun have 18 spillere skrevet ind på holdkortet til fodboldkampen, men nordmanden valgte at lade 20 spillere rejse med til Rusland onsdag morgen.
FCK fører Europa Leagues gruppe F med seks point efter fire kampe. Samme antal point har Sheriff Tiraspol, men FCK har en bedre målscore.
Lokomotiv Moskva er placeret på tredjepladsen med fem point, mens tjekkiske Zlín har to point. Der resterer to spillerunder, og de to bedste hold går videre til forårets knockoutkampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned