Solbakken: Vi skal forbedre os for at komme videre
FC København-træner Ståle Solbakken var ikke imponeret over sit holds niveau mod FC Lugano, men han var tilfreds med arbejdsindsatsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK åbnede Europa League-gruppespillet med en sejr mod Lugano, men niveauet skal løftes til de næste kampe.
FC København fik pointmæssigt en perfekt start på Europa League-gruppespillet, da holdet hjemme slog FC Lugano fra Schweiz med 1-0.
Men sejren blev hentet på fight, ikke flot og overbevisende spil. Det ved træner Ståle Solbakken, som er klar over, at der er et stykke arbejde foran ham inden de næste kampe i gruppespillet.
- Vi er nødt til at forbedre os for at slå et hold som Malmö, siger Solbakken efter sejren over Lugano.
- Jeg er tilfreds med disciplinen, organisationen og arbejdsraseriet (i kampen, red.). Men vi ved, at vi kan spille bedre. Vi er klar over, at relationerne kan blive bedre.
De danske mestre har været hårdt ramt af skader, hvor blandt andre frontduoen Dame N'Doye og Jonas Wind er ude af holdet for tiden.
Deres fravær har ramt FCK-offensiven hårdt, og inden kampen mod Lugano havde holdet tabt de tre foregående kampe og kun scoret et enkelt mål.
Den nyindkøbte angriber Michael Santos blev helten torsdag aften, da han scorede kampens enlige mål mod Lugano.
Uruguayaneren er en fighter, der har en stor arbejdsradius, og Solbakken er tilfreds med, hvad Santos har nået på sin korte tid i klubben.
- Jeg synes, han er en god spiller for os, og han scorede i aften. Han scorede også mod Hobro, siger den norske træner, som dog også ser mulighed for forbedring.
- Han skal blive bedre i relationerne og lidt roligere med bolden, forklarer Solbakken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned