Sønderjyske forlænger med hollandsk forsvarsstyrmand
Kees Luijckx bliver i superligaklubben Sønderjyske frem til sommeren 2020, meddeler klubben fredag. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
Hollandske Kees Luijckx og Sønderjyske er efter lange forhandlinger blevet enige om en kontraktforlængelse.
Superligaklubben Sønderjyske kan fortsat nyde godt af den hollandske forsvarsspiller Kees Luijckx i de kommende sæsoner.
Fredag meddeler klubben således, at parterne er blevet enige om en kontraktforlængelse, så den 32-årige forsvarsstyrmand bliver i Sønderjyske frem til sommeren 2020.
- Det er kort og godt en uhyre vigtig forlængelse.
- Ikke mindst i forhold til udviklingen og kontinuiteten på vores hold, hvor Kees Luijckx er en helt afgørende faktor med sit ledergen og sin stærke vindermentalitet.
- Han er utroligt ærgerrig og stålfast i sin tilgang. Han accepterer ganske enkelt ikke nederlag, og helt faktuelt vinder vi faktisk flere kampe med ham end uden, siger Hans Jørgen Haysen, der er sportschef i Sønderjyske, i en pressemeddelelse.
Kees Luijckx kom til Sønderjyske i 2015, hvor han siden har været vigtig for klubben.
Hollænderen har tidligere spillet i en lang række hollandske klubber.
Senest spillede han for AZ Alkmaar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned