Sønderjyske lider nyt CL-nederlag trods comebackforsøg
Jacob Schmidt-Svejstrup reducerede til 2-4 for Sønderjyske. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sønderjyske tabte også sin fjerde kamp i Champions League, da finske Pelicians var en tand bedre.
Heller ikke i fjerde forsøg lykkedes for Sønderjyskes danske ishockeymestre at hente point i Champions League.
På egen is i Vojens tabte Sønderjyske søndag aften med 2-4 til finske Pelicans, efter at Sønderjyske vandt sidste periode med 2-0.
Sønderjyske kunne dårligt have bedt om en værre start, for allerede efter 86 sekunder førte Pelicans.
Da Sønderjyske få minutter senere blev ramt af en udvisning, straffede finnerne prompte med et mål i powerplay.
Det nåede også at blive 0-3 inden den første pause.
I anden periode kom Sønderjyske lidt bedre med, men kom dog bagud 0-4, før sønderjyderne kort inde i tredje periode fik reduceret ved svenske Alexander Wiklund.
Knap halvvejs i tredje periode kom der endda lidt spænding, da Jacob Schmidt-Svejstrup sendte pucken i mål til 2-4, men nærmere kom det danske mesterhold ikke på point.
Ud af de 24 hold i Champions League-tabellen er Sønderjyske blandt de tre klubber, der har tabt rub og stub.
Med målscoren 4-18 ligger Sønderjyske på en delt sidsteplads.
Sønderjyske har to kampe tilbage i turneringen, nemlig mod finske Tappara og tyske Eisbären Berlin henholdsvis 8. og 16 oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie