Sønderjyske om trænerafsked: Alt har ikke været idyl
Foto: Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Set udefra kan det virke bemærkelsesværdigt, at Sønderjyske ikke fortsætter samarbejdet med den succesrige træner Mario Simioni.
Fredag aften vandt han mesterskabet med sine spillere, og mandag var han fortid hos sønderjyderne.
Direktør Klaus Rasmussen kan godt forstå, hvis fans og andre er forvirrede, men han understreger, at ikke alt har været lige godt i tiden med Mario Simionis.
- Efter sidste sæson (2011-12) var det ikke ren idyl det hele. Det er ingen hemmelighed, at vi var skuffede over at blive slået ud i semifinalen, og vi valgte at skifte 50 procent af holdet, siger direktøren i et interview med Danmarks Ishockey Union.
- Derfor lavede vi en aftale med Mario, om at vi efter sæsonen 2012-13 ville sætte os ned og evaluere alle faktorer efter denne otteårige periode, som vi havde været igennem.
Netop evalueringen irriterer Mario Simioni, som i sine mange år som træner for Sønderjyske har været med til at vende klubben fra en sportslig parentes til en magtfaktor i dansk ishockey.
- Enhver - i hvilken som helst virksomhed - der har vendt noget fra kaos og næsten bankerot til en af de sundeste forretninger, burde ikke indstilles til sådan en evaluering, siger Mario Simioni ifølge Jyllands-Posten.
- Jeg stiller et stort spørgsmålstegn ved personen, som traf den beslutning.
Flere gange i løbet af sæsonen har der været tale om uro i det sønderjyske omklædningsrum, og at det skulle have været årsag til, at parterne nu skilles. Direktøren vil dog hverken be- eller afkræfte de rygter.
- Jeg har egentlig ikke de store kommentarer til, om der har været uro dernede, men har der været uro, har vi været dygtige til at eliminere den, siger direktøren til unionen.
- De spillere, der har siddet i omklædningsrummet, har været gjort af et specielt stof, ellers kunne de ikke vinde guld. Vi har virkelig haft samlet en flok vindere.
Sønderjyske vandt også pokaltitlen i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie