Sønderjyske-træner: Ekstra fedt at slå storebror
Sønderjyske sejrede søndag med 3-1 over Esbjerg, hvilket var en sejr, der betød ekstra meget for klubben.
Sønderjyske vandt søndag med 3-1 på hjemmebane over Esbjerg i Superligaen, hvilket betød mere end bare tre point for de sønderjyske værter.
Esbjerg har nemlig flere gange gjort ondt på Sønderjyske i denne sæson.
Først vandt holdet 1-0 over sønderjyderne i august i ligaen, mens mandskabet senere slog Sønderjyske ud af pokalturneringen med en 2-1 sejr i Haderslev.
Derudover er der i ishockey en stor rivalisering mellem de to områder, men der er delte meninger om rivaliseringen, når det kommer til fodbold.
I Sønderjyske-lejren betød det ekstra meget at slå klubben fra Sydvestjylland, fortæller træner Glen Riddersholm.
- Det betyder sindssygt meget for os, at vi slog storebror fra Esbjerg i et lokalderby.
- Et opgør mod Esbjerg betyder rigtig meget for både vores fans og hele den sønderjyske region, så det var ekstra fedt med en sejr.
- Derudover har vi flere gange italesat over for vores nytilkomne spillere, at det betyder enormt meget at slå storebror fra Esbjerg, siger Riddersholm.
En af de nytilkomne spillere er kantspilleren Danny Amankwaa, som kom til klubben i januar fra den skotske klub Hearts.
Han kunne godt mærke, at kampen mod Esbjerg var noget helt specielt for klubben.
- Jeg har tydeligt mærket, at opgøret mod Esbjerg betyder noget ekstra for alle i og omkring Sønderjyske.
- Der er noget ekstra tænding, og det var for fedt for mig at deltage i sådan et lokalderby, siger Amankwaa, som scorede i søndagens kamp.
I Esbjerg-lejren ser man derimod ikke helt på samme måde på rivaliseringen mellem de to superligaklubber.
- Det betyder ikke noget specielt for mig at møde Sønderjyske.
- Jeg har intet forhold til Haderslev, og i Esbjerg vokser man op med at hade Herning og FC Midtjylland i stedet, siger Esbjerg-spilleren Jacob Lungi Sørensen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie