Sønderjyske-træner: Jeg blev inspireret af Juventus
Nedrykningstruede Sønderjyske fik et værdifuldt point med hjem fra Farum, hvor man spillede 2-2 ude mod FC Nordsjælland.
Især gæsternes femmandskæde i forsvaret skabte problemer for hjemmeholdet, der havde svært ved at få deres ellers velkendte pasningsspil til at kaste muligheder af sig.
Femmandskæden har Sønderjyske-træner Lars Søndergaard draget inspiration til fra Italien.
- Juventus spillede også med samme bagkæde, da de slog FC Nordsjælland, så vi ved, at det virker at spille på denne måde, siger cheftræneren, der kunne have fået alle tre point.
Kort før tid var Tommy Bechmann og Lasse Vibe nemlig alene igennem, men Bechmann misbrugte den store mulighed.
- Jeg ved godt, at Tommy også brændte sådan en i Brøndby, men han scorede to gange i den sidste kamp, så han er tilgivet, siger Søndergaard, der var fint tilfreds efter kampen.
- Vores opstilling er en af de ældre, og den er lidt utraditionel i forhold til moderne fodbold. Men det giver os nogle fordele, og jeg tror, at vi kommer til at se andre hold spille på samme måde i fremtiden, siger Søndergaard.
Sønderjyskes Lasse Vibe scorede sit første hovedstødsmål for Superliga-klubben. Og Vibe var da også i et glimrende humør, da han skulle gøre status efter kampen.
- Det kan godt være, at vi har mange gode offensive aktioner, men vi skal i den grad huske at rose forsvaret og vores målmand, for de stod virkelig godt i dag.
- Vi mødte et fantastisk hold, så det var dejligt at se, at vi i store dele af kampen formåede at holde dem nede. Vi kunne desværre ikke holde hele kampen, men vi kom da tæt på, siger Vibe og fortsætter.
- Det var dejligt at score med hovedet, specielt taget i betragtning, at bolden lå helt nede ved græsset. Det kan godt være, at det så ud til, at jeg brugte skulderen, men jeg følte selv, at det var panden, jeg ramte den med, siger Vibe.
Scoringen var Lasse Vibes 11. i denne Superligasæson, mens Sønderjyske med det ene point nu er seks point over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie