Håndboldlandsholdsspilleren Kasper Søndergaard har lige nu svært ved at glæde sig alt for meget til det EM i Serbien, der venter lige om hjørnet.
Han bekymrer sig langt mere om sin nyfødte søn, der nytårsnat kom til verden efter kejsersnit, og som har et hul i den ene lunge.
Hullet skulle meget gerne gro sammen igen, men selv om lægerne er optimistiske, er situationen stadig uvis.
Derfor ved Kasper Søndergaard heller ikke endnu, om han kan rejse med til Serbien.
- Det kan jeg slet ikke svare på lige nu. Det kommer an på, hvordan de kommende dage går, og hvad vi får af svar. Vi håber jo selvfølgelig, at lungen folder sig ud så hurtigt som muligt, siger højrebacken til Ekstra Bladet.
Han har dog fået opbakning fra sin kone til at tage af sted til Serbien.
- Jeg vil også sindssygt gerne af sted. Jeg vil gøre det, jeg synes er det rigtige.
- Min kone er helt vildt cool. Hun siger, jeg må gøre det, jeg føler for og finder rigtigt, når vi når dertil, siger Skjern-spilleren.
Kasper Søndergaard er landstræner Ulrik Wilbeks førstevalg på højre back, og hans betydning er ikke blevet mindre med Kasper Irmings afbud på grund af en brækket finger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned