Thomas Sørensen går i disse uger og overvejer sin fodboldfremtid. Den 35-årige danske landsholdsmålmand har en aftale med Stoke, der udløber til sommer, og endnu har han ikke besluttet, hvad der så skal ske.
Sørensen må finde sig i at være andetvalg i sin Premier League-klub efter Asmir Begovic, og derfor får han kun spilletid, når der er pokalkampe eller Europa League på programmet.
Det betyder, at han ikke er sikker på, om han vil fortsætte i Stoke. Klubben er ellers interesseret i at holde på ham.
- Vi har fået et kontrakttilbud fra Stoke. Det er noget, jeg lige skal overveje, og jeg skal også se, om der er nogle perspektiver i det, siger Sørensen til sporten.tv2.dk.
Hans bekymring er, at de få kampe går ud over hans position som førstemålmand på landsholdet, hvor Anders Lindegaard presser sig på.
- Hvis vi har en lang og succesrig tur i Europa League og FA Cup i foråret, så bliver der også mange kampe til mig - men det kan også være, der ikke bliver, siger Sørensen.
Landstræner Morten Olsens plan er at give Thomas Sørensen og Anders Lindegaard en kamp hver i de kommende to træningskampe mod Sverige og Finland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned