Spansk domstol afviser også at åbne sag mod FC Barcelona
Juan Brandáriz ses her i Barcelonas pokalkamp mod Levante 10. januar. Uanset om han var spilleberettiget eller ej, bliver der ikke åbnet en sag om hans deltagelse i kampen. Foto: Heino Kalis/Reuters
Heino Kalis/Reuters
Spaniens Sportsdomstol vil ikke åbne en sag mod FC Barcelona for mulig brug af ulovlig spiller i Copa del Rey.
FC Barcelona kan fortsætte i den spanske pokalturnering i fodbold, Copa del Rey.
Heller ikke Spaniens Sportsdomstol (TAD) vil åbne en sag mod storklubben, som er blevet beskyldt for at have benyttet en ulovlig spiller i et opgør mod Levante.
Det skriver Reuters.
Barcelona brugte spilleren Juan Brandáriz, da Barcelona og Levante spillede den første af to kampe i pokalturneringen 10. januar.
Den kamp vandt Levante 2-1, mens Barcelona vandt returmødet torsdag med 3-0 og dermed avancerede i turneringen med en 4-2-sejr.
Levante mente, at Barcelona skulle straffes for at bryde reglerne ved at bruge Brandáriz, der havde fået karantæne på Barcelonas reservehold.
Klubben ønskede derfor at opklare, om karantænen også gjaldt for førsteholdet i pokalturneringen, men så langt når Levante altså ikke i sagen.
Levante ville have sportsdomstolen til at suspendere Copa del Rey, indtil der var afklaring i sagen.
Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) afviste i sidste uge at åbne en sag mod Barcelona, da Levante ikke indsendte en klage senest 48 timer efter afslutningen på det første opgør mellem holdene.
Dermed undgår Barcelona at lide samme skæbne, som tilfaldt Real Madrid i december i 2015, da hovedstadsklubben blev smidt ud af Copa del Rey for en lignende sag.
Onsdag aften skal Barcelona spille den første pokalkvartfinale på udebane mod Simon Kjær og Sevilla.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie