Spansk storkamp og milliardæropgør i Champions League
Barcelona møder Atlético, og Paris Saint-Germain og Manchester City tørner sammen i kvartfinalen.
Den står på spansk storkamp i den ene af kvartfinalerne i fodboldens Champions League.
Fredagens lodtrækning i Nyon, Schweiz, parrede således de forsvarende mestre fra FC Barcelona med den nærmeste forfølger i spanske liga, Atlético Madrid.
Atlético Madrid nåede Champions League-finalen i 2014, og med Diego Simeones tropper som modstander fik FC Barcelona den sværeste lodtrækning af turneringens favoritter.
FC Barcelona vil før mødet med Atléticos superdefensiv naturligt tænkte på den målsprudlende trio i front - Luis Suarez, Lionel Messi og Neymar - og samtidig finde trøst i, at klubben har vundet de seneste seks opgør mod Diego Simeones mandskab.
Til gengæld vil Atlético Madrid nok ikke glemme, at de sendte netop Barcelona ud af Champions League via 1-0 og 1-1, da de to klubber mødes i kvartfinalen for to år siden.
Både Real Madrid og Bayern München trak overkommelig modstand. De to klubber, som sammen med Barcelona regnes blandt favoritter til den endelige sejr, skal møde henholdsvis Wolfsburg og Benfica.
Benfica har i fire af de fem seneste sæsoner mødt fuld stop i gruppespillet. Wolfsburg er på ubekendt grund og har ikke tidligere været i knockoutfasen.
I kvartfinalernes anden storkamp mødes Paris Saint-Germain og Manchester City.
For begge de milliardær-ejede klubber vil der stå yderligere historieskrivning på spil.
Zlatan Ibrahimovic' PSG har haft endestation i kvartfinalen tre år i træk. Manchester City er nået så langt for første gang.
Kvartfinalerne ser altså ud som følger: Wolfsburg - Real Madrid, FC Bayern München - Benfica, FC Barcelona - Atlético Madrid, Paris Saint-Germain - Manchester City.
Første kvartfinale spilles 5. eller 6. april med returopgør 12. eller 13. april.
Finalen afvikles den 28. maj på San Siro i Milano.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned