Spanske europamestre forlænger med landstræneren
Luis de la Fuente sørgede for eufori i Spanien efter EM-sejren i sommer. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Reuters
Siden ankomsten for to år siden har Luis de la Fuente vundet to trofæer sammen med det spanske landshold.
Den spanske landstræner Luis de la Fuente fortsætter i rollen for europamestrene.
De la Fuente har underskrevet en kontraktforlængelse, så han har tøjlerne frem til 2028.
Det oplyser Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) på sin hjemmeside.
63-årige Luis de la Fuente overtog roret for Spanien i januar 2023, og siden har han og spanierne været på succesfuld titeljagt.
I sommer vandt Spanien EM efter finalesejren på 2-1 over England.
Året før vandt Luis de la Fuente og Spanien Nations League-turneringen efter at have besejret Kroatien i finalen.
Før tjansen som landstræner for det spanske landshold var Luis de la Fuente at finde i andre roller for ungdomslandsholdene.
I 2013 og fem år frem var han U19-landstræner, mens han i 2018 blev spansk U21-landstræner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned