Sporting Lissabon vinder første mesterskab siden 2002
Sporting bryder Benfica og Portos dominans i portugisisk fodbold og vinder sit første mesterskab i 19 år.
Sporting Lissabon kan efter 19 år igen kalde sig Portugals bedste fodboldhold.
Klubbens første mesterskab siden 2002 blev sikret tirsdag aften med en sejr på 1-0 over Boavista med en scoring i det 36. minut af Paulinho.
Med to spillerunder tilbage af sæsonen er Sporting otte point foran sidste sæsons mesterhold, Porto, på andenpladsen og kan dermed ikke indhentes.
Det er 19. gang, at Sporting, der fortsat er ubesejret i ligaen i denne sæson, vinder mesterskabet.
De foregående 18 år er titlen gået til enten Benfica eller Porto.
For mange af klubbens unge tilhængere var det første gang, at de kunne fejre et mesterskab.
- Det er en utrolig følelse af lykke, som ikke kan beskrives. Jeg har ventet længe på dette øjeblik, siger en 20-årig fan, der sammen med mange andre havde samlet sig foran klubbens stadion.
Lokale myndigheder havde på forhånd henstillet til tilhængerne, at de skulle respektere regler om at holde fysisk afstand.
Det budskab blev ikke fulgt af alle, og i halvlegen udbrød der håndgemæng mellem politi og fans. En del personer kom til skade, oplyser politiet.
På grund af coronarestriktioner er tilskuere ikke tilladt til fodboldkampe i Portugal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned