Sportsdomstol forventer travlhed efter dopingrapport
CAS-generalsekretæren Matthieu Reeb forventer, at sportsdomstolen får travlt med at håndtere dopingsager. Foto: AP/Salvatore Di Nolfi
AP/Salvatore Di Nolfi
CAS regner med en masse appelsager, når dopingsyndere fra ny rapport får en dom.
Det Internationale Sportsdomstol (CAS) forventer travlhed fra appellerende sportsudøvere, når der bliver sat navn på de mange udøvere, som ifølge en ny dopingrapport har brudt reglerne.
Fredag udkom anden del af den såkaldte McLaren-rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada), hvori det fremgik, at over 1000 atleter i mere end 30 sportsgrene har benyttet sig af det statsstøttede russiske dopingprogram.
- Jeg forventer, at vi vil få flere hundrede appelsager, fordi der er over 1000 lovovertrædelser, siger Matthieu Reeb, der er generalsekretær i CAS.
- Nogle atleter vil formentlig droppe at køre sagen videre, men der er andre, som helt sikkert vil appellere til os, siger han ifølge AFP.
De indtil videre unavngivne sportsudøvere skal dog først dømmes i det internationale forbund, som varetager deres sportsgren.
Det er ikke kun russere, som angiveligt har forbrudt sig mod dopingreglerne. I de tilgængelige dokumenter fra McLaren-rapporten fremgår det blandt andet, at en dansk atletikudøver tog epo i 2013.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned