Stærk Sønderjyske-offensiv splitter Horsens ad
Thomas Nørgaards Sønderjyske leverede en fremragende indsats lørdag, da Horsens blev besejret med 5-0 på hjemmebane. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sønderjyskes offensiv skilte Horsens fuldstændig ad lørdag, da det blev til en 5-0-sejr i Haderslev.
Det var lørdag eftermiddag ikke til at se, at det kun er lidt over to måneder siden, at AC Horsens spillede med i landets bedste række.
Der var nemlig reel klasseforskel, da Sønderjyske tog imod Superliga-nedrykkerne og splittede dem ad i landets næstbedste række.
Med en fremragende sønderjysk offensiv var der aldrig tvivl om kampens udfald, der sluttede med en 5-0-sejr til hjemmeholdet.
Dermed kravler sønderjyderne op i tabellen i 1. division og er nu at finde på en 3.-plads med syv point efter fire kampe.
AC Horsens har derimod ikke fået den ønskede sæsonstart. Efter fire kampe er det blevet til en enkelt sejr og hele tre nederlag.
En stærk første halvleg dannede grobund for en 2-0-føring ved pausen til sønderjyderne.
Hjemmeholdet fulgte den gode første halvleg op med en endnu bedre start på anden halvleg af opgøret.
Efter en lille time stod der 4-0 på tavlen til hjemmeholdet, og det kunne snildt have været mere.
Den sidste halve time fik Horsens sat en prop i defensiven, hvor hjemmeholdet også slap det offensive gashåndtag en smule.
Alligevel lykkedes det Sønderjyske at sætte et sidste lys i kagen, da mandskabet kronede en flot indsats med en 5-0-scoring i slutminutterne af kampen.
Opgøret var lørdag det eneste i den næstbedste række.
Søndag tager Næstved imod Kolding, mens der i Hjørring venter et jysk opgør mellem Vendsyssel og Hobro.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned