Ståle Solbakken roser hattrickhelt efter FCK-storsejr
Kenan Kodro (th.) scorede tre mål mod Stjarnan og fik efterfølgende ros af FCK-træner Ståle Solbakken. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Tremålsskytten mod Stjarnan, Kenan Kodro, fik rosende ord med på vejen fra FCK-træner Ståle Solbakken.
For anden gang inden for fire dage så cheftræner Ståle Solbakken torsdag aften en af sine FC København-angribere lave et hattrick.
Efter Dame N'Doyes tre mål mod AaB søndag i Superligaen var det torsdag aften Kenan Kodros tur til at brillere med et hattrick i 5-0-sejren over Stjarnan i Europa League-kvalifikationen.
Ståle Solbakken delte efter kampen roser ud til den bosniske angriber.
- Kenan løber altid meget og er en rigtig holdspiller, nogle gange måske endda lidt for meget, siger træneren til FCK's hjemmeside.
- Men i dag kom han til mange chancer og lavede også tre mål, ud over sit store løbearbejde.
- Han lå også mere alene på top i dag, hvor Fischer (Viktor Fischer, red.) lå lidt bag ham før pausen, og efter pausen ændrede vi formation, hvor han stadig lå på top.
- Men han er en rigtig "fox in the box" og er måske lige nu bedst som eneangriber, ligesom N'Doye i søndags, fordi de to og Fischer er kommet relativt sent ind på holdet, siger Ståle Solbakken.
FCK kom med samlet 7-0 videre til tredje runde af Europa League-kvalifikationen.
Her skal FCK møde bulgarske CSKA Sofia.
Den første kamp spilles torsdag 9. august i Bulgarien, mens der er returkamp i København en uge senere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned