Mens træner Ståle Solbakken længe har været under pres på grund af elendige resultater i den tyske klub, så valgte FC Köln lørdag at skille sig af med nordmandens chef Finke.
Fyringen skete i timerne efter holdets vigtige 1-0-sejr over Hertha Berlin i Bundesligaen.
Klubbens første sejr i fem kampe kunne dog ikke lægge en dæmper på den tiltagende utilfredshed med Kölns præstationer og resultater, idet der var uoverensstemmelser omkring den fremtidige kurs i traditionsklubben.
- Der er foregået samtaler mellem ledelsen og Volker Finke om den sportslige kurs, og bagefter er vi i enighed nået frem til, at vi går hver til sit med øjeblikkelig virkning, skriver FC Köln i en pressemeddelelse.
Klubbens stjerneangriber Lukas Podolski, der blev udvist i sejren over Hertha Berlin, tager fyringen med ro.
- Jeg er ikke overrasket. Klubben havde sine grunde, siger Podolski til lokalavisen Express.
- Nu må vi komme videre. Vi har ni kampe tilbage af sæsonen og skal kæmpe, som vi har gjort mod Hoffenheim og Hertha Berlin, fastslår han.
Forud for sejren over Hertha Berlin lykkedes det i forrige weekend at redde 1-1 med hjem fra udekampen i Hoffenheim.
FC Köln indtager 13.-pladsen i Bundesligaen med en afstand på fem point til nedrykningsstregen.
Det var Volker Finke, som fik ansat den tidligere FC København-træner Ståle Solbakken i Köln.
Den snart 64-årige Finke, som i Bundesligaen især har været kendt som mangeårig træner i Freiburg, har været sportsdirektør i Köln siden februar 2011, og hans kontrakt gjaldt egentlig frem til næste sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned