OB er under pres før Europa League-kampen mod Twente i Odense.
Den fynske fodboldklub har brug for point i torsdagens kamp for ikke at ryge bagud i bestræbelserne på at komme videre fra gruppespillet.
OB kan dog finde tryghed i klubbens hjemmebanestatistik, eftersom OB blot har tabt to af de seneste 16 hjemmekampe i europæisk regi.
- Det giver en god portion selvtillid, at vi kan se, at vi godt kan være med i de europæiske kampe, siger forsvareren Anders Møller Christensen.
- Når vi spiller op til vores bedste, og kæderne står intakt, så er vi et svært hold at spille mod på hjemmebane, siger han.
OB har vundet otte af de seneste 16 hjemmekampe i Europa, mens seks opgør er endt uafgjort.
Nederlagene faldt sidste år mod tyske Stuttgart og i sidste måned, da Fulham rejste hjem til England med en 2-0-sejr i gruppespillet.
OB har undervejs hentet sejre over klubber som tyske Hertha Berlin og Villarreal fra Spanien.
- I de fleste europæiske kampe har vi leveret et spil, som gør, at vi kan matche de fleste hold. Vi har været stabile på hjemmebane, siger midtbanespilleren Andreas Johansson.
- Vi går ind til kampen mod Twente med stor optimisme. Det bliver vanskeligt, men vi har lavet store resultater mod store hold, siger svenskeren.
OB har tre point efter to kampe i gruppe K, et point færre end Twente og Fulham, mens polske Wisla Krakow er uden point.
To hold går videre fra gruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned