Forsvarsspillerne Simon Kjær har svært ved at forstå den kritik, han har modtaget af Stig Tøfting i Ekstra Bladet.
Her skriver eks-landsholdsspilleren blandt andet, at Simon Kjær laver for mange fejl, virker nonchalant, for smart og til tider overlegen i sit spil. Og at han ikke er de 90 millioner kroner værd, som Wolfsburg inden sæsonen investerede i ham.
- Det skuffer mig og kommer bag på mig, at Stig siger sådan om mig. Jeg forstår ikke, når de gamle spillere på den måde gider gøre opmærksom på dem selv ved at kritisere os på en så sort-hvid måde, siger Simon Kjær til B.T.
- Jeg har fuld forståelse for, at det er hans arbejde nu, men jeg synes, han burde vise en større indsigt i stedet for bare at sidde og spille klog på andres bekostning og rakke noget ned på så negativ en måde, siger han.
Mens Stig Tøfting ikke er den store fan af Simon Poulsen, så er der opbakning at hente fra Kjærs forsvarsmakker, Daniel Agger.
- Nogle spillere er selvfede og altid positive overfor sig selv, uanset hvordan de spiller, men Simon og jeg er typer, der indrømmer, når vi har lavet noget lort. Jeg ved, at Simon - ligesom mig - tager arbejdshandskerne på, hvis han får en over nakken af kritikerne efter en dårlig kamp eller to, siger Daniel Agger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned