Stolt hollandsk træner fremhæver spilleres store hjerter
Den hollandske træner Ronald Koeman fejrede jublede sejren efter slutfløjt på stadion i den tyske hovedstad, Berlin. Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Ronald Koeman er stolt af sit hold, der lørdag aften formåede at slå tilbage og sikre semifinalebillet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Holland er klar til semifinalen ved EM efter en 2-1-sejr over Tyrkiet.
Det hollandske fodboldlandshold var længe bagud 0-1, men på to sene mål blev kampen vendt på hovedet.
Styrken til at vende kampen viser, at holdet har "et stort hjerte", lyder det fra den hollandske træner Ronald Koeman efter kampen.
- Vi havde et stort hjerte - nogle gange bliver vi kritiseret for, at vi ikke har det sammenlignet med andre lande, men spillerne viste store hjerter i aften, siger træneren.
Han er stolt af sit hold, lyder det, da træneren efter kampen møder pressen.
Annonce
- Jeg tænker, at det er specielt for hele nationen. Vi er et lille land, og vi er i semifinalerne med England, Frankrig og Spanien. Vi er meget stolte.
- De (spillerne, red.) har givet alt - det var en virkelig emotionel kamp, siger træneren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tyrkiet kom foran 1-0 ti minutter før pausen. Efter 70 minutter fik Holland udlignet til 1-1. Fem minutter senere scorede Holland igen. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Tyrkiet kom foran 1-0 ti minutter før pausen. Efter 70 minutter fik Holland til 1-1. Fem minutter senere scorede Holland igen.
Hollænderne - inklusiv træner Koeman - kunne derfor juble euforisk ved slutfløjtet. Imens kastede tyrkerne sig skuffede i græsset på stadion i den tyske hovedstad, Berlin.
Mens flere af de øvrige kvartfinaler ved EM til tider var taktisk låst og kedelige, var der masser af underholdning i kampen mellem Tyrkiet og Holland.
Tribunerne var under kampen domineret af tyrkiske tilhængere bosiddende i Tyskland, men det stoppede altså ikke Holland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie