Stolt ishockeymålmand ærgrer sig kun over baseballmål
Frederik Dichow reddede 21 ud af 22 kasakhiske forsøg i onsdagens VM-kamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Et kasakhisk lykketræf forhindrede Frederik Dichow i at holde målet rent for første gang i en VM-kamp.
Frederik Dichow fik genvalg i ishockeylandsholdets mål mod Kasakhstan, selv om han nærmest var blevet skudt i sænk mod Tjekkiet i mandags.
Og den store målmand takkede for tilliden med en sikker præstation i buret i den danske 5-1-sejr. Han ærgrer sig kun over én ting: At det ikke lykkedes ham at holde buret rent.
En vild helflugter og en puck, der sneg sig ind mellem Dichow og stolpen forpurrede målmandens håb om at spille til nul for første gang i 15 VM-kampe.
- Selvfølgelig er jeg irriteret, men man må give ham, at det var et godt "baseballslag". Det var imponerende, at han kunne finde så lille et hul.
- Det var jeg ikke helt tilfreds med, for jeg ville gerne have holdt nullet. Men det vigtigste var trods alt, at vi fik tre point, siger Dichow med et grin.
Den 24-årige sønderjyde var efter kampen mest af alt glad for, at det endelig lykkedes det danske landshold at få en succesoplevelse ved VM.
De første tre kampe og klare nederlag mod USA, Schweiz og Tjekkiet var hårde at komme igennem.
- Jeg hader at tabe, og det gør vi jo alle sammen, så det var skønt at få den første sejr. Jeg er utrolig stolt over holdet.
- Præstationen giver os noget selvtillid og viser, at vi kan vinde. Det skal vi tage med til næste kamp, siger Frederik Dichow.
Danmarks næste kamp spilles fredag eftermiddag. Modstanderen er Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst