Stolt Vejle-træner: Det har været en stor rutsjebanetur
Vejle-træner Ivan Prelec (til venstre) kalder Vejles sæson for én stor rutsjebanetur, efter at klubben mandag sikrede overlevelse i Superligaen med en 2-0-sejr over Hvidovre. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Vejle-træner Ivan Prelec takker dem, der dømte Vejle ude af Superligaen, da det har givet ekstra motivation.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det har været noget af en sæson for Vejle, der både har været præget af intern uro i ejerkredsen samt et svingende niveau hen over sæsonen.
Derfor er det ekstra emotionelt for Vejle-træner Ivan Prelec, at hans mandskab med en hjemmebanesejr på 2-0 over Hvidovre sikrede overlevelse i Superligaen mandag eftermiddag.
- Det er rørende. Vi havde så mange udfordrende øjeblikke i løbet af sæson, hvor jeg tror, at mange havde givet op.
- Det har været noget af en rutsjebanetur. Jeg tror, det er svært at forstå, hvad vi har været igennem, siger Prelec.
Det så også i lang tid sort ud for Vejle, men fire sejre i træk har fået de rødhvide fra Sydjylland langt væk fra nedrykningsstregen.
Annonce
Prelec takker derfor Vejle-tilhængerne, men også de mennesker, der ikke har troet på klubben.
- Selvfølgelig skal der lyde en stor tak til alle fansene, der har støttet og troet på os, selv om vi har været på en rutsjebanetur.
Oliver Provstgaard (til venstre) og resten af Vejle-spillerne kunne mandag juble over redningen i Superligaen. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
- Men også til dem, der ikke har troet på os. De har virkelig motiveret os, siger Vejle-træneren.
Den betragtning er forsvarsspilleren Oliver Provstgaard enig i. Han mener, at holdets interne ro har været udslagsgivende for, at Vejle er kommet over stregen foran Lyngby og OB.
- Vi har lige snakket om det i omklædningsrummet, og der var en fra vores medieafdeling, der sagde, at medierne altid har talt os ned og troet, at det var os, der rykkede ned.
- Vi er nok den klub i nedrykningsspillet, der har haft mest ro internt, og det giver pote. Det er, sammenkoblet med arbejdet på træningsanlægget, det, der gør det, siger Provstgaard.
Med mandagens sejr har Vejle pludselig også en chance for at spille med om en plads i Europa, da der nu kun er to point op til Randers på syvendepladsen.
Ligaens nummer syv skal spille en playoffkamp mod nummer tre om adgang til kvalifikationen til Conference League.
Det skænker Ivan Prelec dog ikke en tanke endnu.
- I dag skal vi nyde det, og så må vi tænke på de kommende dage. Lige nu tænker vi i hvert fald ikke over det, siger træneren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned