Stønnende rumæner om Wozniacki-brok: Det var grimt
Caroline Wozniacki beklagede sig over Monica Niculescu højlydte stønnen i torsdagens kamp i Doha. Foto: Scanpix/Karim Jaafar
Scanpix/Karim Jaafar
Monica Niculescu er skuffet over Caroline Wozniackis kritik af hendes opførsel under kampene.
Den rumænske tennisspiller Monica Niculescu er langt fra imponeret af Caroline Wozniackis kritik af hendes stønnen efter de to spilleres møde i Qatar torsdag.
Wozniacki tog en forholdsvis ubesværet sejr, men beklagede sig undervejs til dommeren over modstanderens skrig og støn, når hun slog til bolden.
Efter kampen beskyldte hun rumæneren for at være unfair og for at forsøge at forstyrre modstanderne mentalt, og det tager Niculescu ilde op.
- Det var meget grimt af hende, jeg har aldrig hørt en verdensetter tale på den måde. Jeg er meget skuffet over de ting, hun sagde, og jeg mener, hun tillægger sig selv for stor vigtighed, siger hun i et tv-interview.
- Jeg forsøgte ikke at forstyrre hende mentalt. Det er sådan, jeg spiller, forklarer Niculescu.
Caroline Wozniacki spillede sig med sejren over Niculescu i kvartfinalen i Qatar Open.
Men undervejs lod hun sig irritere af rumæneren, og hun fastholdt kritikken efter kampen.
- Det kunne have været en god kamp, for hendes tennisspil er interessant, men hun prøver på at forstyrre én mentalt. Det blev irriterende, og så er det ikke sjovt at spille mod hende. Det er ikke det, tennis handler om.
- Hvis ikke, det var sådan, kunne det være rigtig sjovt at spille mod hende, lød det fra Wozniacki i et interview med TV2 Sport efter kampen.
Den danske tennisstjerne møder Angelique Kerber i fredagens kvartfinale.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned