Stort tidstab undrer dansk OL-håb: Følte det gik bedre
Christoffer Faarup levede ikke op til sine egne forventninger i OL-styrtløbet. Foto: Scanpix/Dimitar Dilkoff
Scanpix/Dimitar Dilkoff
Christoffer Faarup var mere end fire sekunder efter de bedste i OL-styrtløbet og var langt fra top-20.
Fornemmelsen var god, men det var tiden ikke.
Den danske skiløber Christoffer Faarup er forundret over, at han var 4,23 sekunder langsommere end guldvinder Aksel Lund Svindal i OL-styrtløbet natten til torsdag.
Hobro-løberen kørte over målstregen med en følelse af, at det var gået godt, men humøret sank, da han så sin tid.
- Jeg kørte ok, selv om jeg lavede lidt småfejl. Jeg kom i mål med en god følelse, men så kunne jeg se, at jeg var absurd langt efter.
- Jeg var længere efter, end jeg håbede og forventede og også længere, end jeg følte, min kørsel var til. Det er jeg super, super ærgerlig over, siger Christoffer Faarup.
Tiden rakte til en placering som nummer 36, hvilket er et godt stykke fra ambitionen om en placering i top-20.
Allerede fredag har han mulighed for oprejsning i super-G-løbet, men først skal han analysere styrtløbsskuffelsen.
- Jeg ved ikke, hvad det er. Nogle snakker om, at der var kommet noget modvind på midterstykket, så dem med høje startnumre kørte langsommere.
- Jeg tror måske, jeg har været lidt for langsom i nogle af svingene, så jeg tabte tid hele vejen. Jeg må kigge på det, siger Christoffer Faarup.
Super-G-løbet begynder klokken 3.00 natten til fredag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned